פַּרְעֹה
Engelsk Pharaoh
Brown-Driver-Briggs
פַּרְעה275 noun masculine Pharaoh, Φαραω, title of Egyptain kings (Egyptian pr-±o, great house, of royal court, and (in new kingdom) of king GriffithHastings DB MeyGeschichte. Alt. i. 59 SteindBAS. i. 343; in Assyrian pir°u according to most, compare COTGlossary Steindl.c., but see WklMVAG. 1898. 3f.); — ׳פ 1 Mos 12,15 (3 t. in verse); 1 Mos 12,17 + 212 t. Hexateuch 19 t. Kings, Es 19,11 (twice in verse) + 3 t., Jer 25,19 + 10 t., Ezk 17,17 + 12 t., Neh 9,10; 1 Kron 4,18; 2 Kron 8,11; Sl 135,9; Sl 136,15; Hoj 1,9 + מֶלֶךְ מִצְרַיִם (not early) Jer 25,19; Jer 46,17; 5 Mos 7,8; 5 Mos 11,3; Ezk 29,2; Ezk 29,3; Ezk 30,21; Ezk 30,22; Ezk 31,2; 1 Kong 3,1; 1 Kong 9,16; 1 Kong 11,18; 2 Kong 17,7; 2 Kong 18,21 = Es 36,6; 1 Mos 41,46 (E), 2 Mos 6,11; 2 Mos 6,13; 2 Mos 6,27; 2 Mos 6,29; 2 Mos 14,8 (all P); with proper name חָפְרַע ׳פ Jer 44,30, נְכֹה ׳פ Jer 46,2; 2 Kong 23,29; 2 Kong 23,33; 2 Kong 23,34; 2 Kong 23,35.
Kilder: F. Brown, S.R. Driver og C.A. Briggs, A Hebrew and English Lexicon of the Old Testament (1906), public domain, i Eliran Wongs udgave (marvel.bible) med tekst fra Tim Morton (Bible Analyzer) og bibelhenvisninger ved Stephen Ku. Forekomster og ordklasser: BHSA (ETCBC). Lemma og translitteration: Strong's hebraiske ordliste.