Græshoppe

Der er ti hebraiske ord, der bruges i Skriften til at betegne græshoppe. I Det Nye Testamente nævnes græshopper som en del af Johannes Døbers føde (Matt 3,4; Mark 1,6). Ifølge Moseloven blev de regnet for “rene”, så han lovligt kunne spise dem. Navnet forekommer også i Åb 9,3, 7, med hentydning til dette ødelæggende orientalske insekt.

Græshopper hører til ordenen Orthoptera, dvs. retvingede. Der findes mange arter. Den almindelige syriske græshoppe ligner markgræshoppen, men er større og mere ødelæggende. “Benene og lårene på disse insekter er så kraftige, at de kan springe op i en højde på to hundrede gange deres krops længde. Når de således er løftet, spreder de vingerne og flyver så tæt sammen, at de ser ud som én kompakt, bevægende masse.” Græshopper tilberedes som føde på forskellige måder. Undertiden stødes de og blandes derefter med mel og vand og bages til kager; “undertiden koges, ristes eller stuves de i smør og spises så.” De blev spist i konserveret tilstand af de gamle assyrere.

De ødelæggelser, de forårsager i Østens lande, er ofte meget frygtindgydende. Græshoppeinvasioner er de tungeste ulykker, der kan ramme et land. “Deres antal overgår al beregning: hebræerne kaldte dem ‘de utallige’, og araberne kendte dem som ‘dem, der formørker solen.’ Ude af stand til selv at styre deres flugt, skønt i stand til at krydse store afstande, er de prisgivet vinden, som fører dem som blinde redskaber for Forsynet til den dømte egn, der for en tid er overgivet til dem. Utallige som vanddråberne eller sandet ved havets bred formørker deres flugt solen og kaster en tæt skygge over jorden (2 Mos 10,15; Dom 6,5; 7,12; Jer 46,23; Joel 2,10). Det synes virkelig, som om et stort luftbåret bjerg, mange mil bredt, rykkede frem med en langsom, uophørlig bevægelse. Ve de lande under dem, hvis vinden lægger sig og lader dem slå sig ned! De daler ned i utal som snefnug og skjuler jorden. Den kan være ‘som Edens have foran dem, men bag dem er en øde ørken. Ved deres komme er folket i angst; alle ansigter mister deres farve’ (Joel 2,6). Ingen mure kan standse dem; ingen grøfter holde dem tilbage; ild, der tændes på deres vej, slukkes straks af myriaderne af deres døde, og de utallige hære marcherer videre (Joel 2,8, 9). Hvis en dør eller et vindue står åbent, går de ind og ødelægger alt af træ i huset. Hver terrasse, gård og indre kammer fyldes med dem på et øjeblik. En sådan frygtelig hjemsøgelse strøg hen over Egypten (2 Mos 10,1-19), fortærede alt grønt foran sig og afløvede træerne, indtil landet var blottet for alle tegn på vegetation. En stærk nordvestenvind fra Middelhavet fejede græshopperne ud i Det Røde Hav.” Geikie’s Hours, osv., ii., 149.