רַבְרְבָן

rabrᵉbân Strong H7261

Engelsk lord, noble

Brown-Driver-Briggs (bibelsk aramaisk)

[רַבְרְבָן] noun masculine lord, noble (compare ᵑ7, Syriac); — plural suffix רַבְרְבָנַי Dan 4,33 my lords (of Nebuchadnezzar); נ֫וֺהִי- (of Belshazzar) Dan 5,1; Dan 5,2; Dan 5,3; Dan 5,9; Dan 5,10, of Darius Dan 6,18 ניך- Kt, נָח- Qr (K^{§ 53, Anm.} b)) of Belshazzar v.Dan 6,23.

Kilder: F. Brown, S.R. Driver og C.A. Briggs, A Hebrew and English Lexicon of the Old Testament (1906), public domain, i Eliran Wongs udgave (marvel.bible) med tekst fra Tim Morton (Bible Analyzer) og bibelhenvisninger ved Stephen Ku. Forekomster og ordklasser: BHSA (ETCBC). Lemma og translitteration: Strong's hebraiske ordliste.