רֵבֶץ
Engelsk place of
I GT 4 gange i den hebraiske tekst (BHSA)
Brown-Driver-Briggs
רֵ֫בֶץ noun [masculine] (place of) lying down, resting- or dwelling-place; — construct בָּקָר ׳ר Es 65,10 (|| נְוֵה צאֹן); suffix בִּנְוֵה תַנִּים רִבְצָהּ Es 35,7 (compare Ges«GKC:145m»§ 145m, but Du רָֽבְצָה, that is, flock); רִבְצָם Jer 50,6 (people as sheep); of man, רִבְצוֺ Ord 24,15 (|| נְוֵה צַדְּיק).
Forekomster pr. bog
Kilder: F. Brown, S.R. Driver og C.A. Briggs, A Hebrew and English Lexicon of the Old Testament (1906), public domain, i Eliran Wongs udgave (marvel.bible) med tekst fra Tim Morton (Bible Analyzer) og bibelhenvisninger ved Stephen Ku. Forekomster og ordklasser: BHSA (ETCBC). Lemma og translitteration: Strong's hebraiske ordliste.