Jakob

Søn af Zebedæus og Salome; en ældre bror til apostlen Johannes. Han var en af de tolv. Af erhverv var han fisker, i fællesskab med Peter (Matt 20,20; 27,56). Sammen med Johannes og Peter var han til stede ved forklarelsen (Matt 17,1; Mark 9,2), ved opvækkelsen af Jairus’ datter (Mark 5,37-43) og i haven sammen med vor Herre (14,33). Sandsynligvis på grund af deres frimodighed og energi blev han og Johannes kaldt Boanerges, dvs. “tordensønner”. Han var den første martyr blandt apostlene, idet han blev halshugget af kong Herodes Agrippa (ApG 12,1, 2), år 44 e.Kr. (Jf. Matt 4,21; 20,20-23).

Søn af Alfæus, eller Klopas, “bror” eller nær slægtning eller fætter til vor Herre (Gal 1,18, 19), kaldet Jakob “den Yngre” eller “den Lille”, sandsynligvis fordi han var af lav vækst. Han nævnes sammen med de andre apostle (Matt 10,3; Mark 3,18; Luk 6,15). Han havde en særskilt samtale med vor Herre efter hans opstandelse (1 Kor 15,7) og nævnes som en af omskærelsens apostle (ApG 1,13). Han synes at have indtaget stillingen som leder af kirken i Jerusalem, hvor han ledede det møde, der blev holdt for at overveje hedningernes sag (ApG 12,17; 15,13-29: 21,18-24). Denne Jakob var forfatter til det brev, der bærer hans navn.