Juda
På engelsk: Judah
Lovprisning; Jakobs fjerde søn med Lea. Navnet udsprang af Leas lovprisende ord til Herren i anledning af hans fødsel: “Nu vil jeg prise [hebr. odeh] Jahve, og hun gav ham navnet Yehudah” (1 Mos 29,35).
Det var Juda, der greb ind til fordel for Josef, så hans liv blev skånet (1 Mos 37,26, 27). Han tog ledelsen i familiens anliggender og “fik forrang frem for sine brødre” (1 Mos 43,3-10; 44,14, 16-34; 46,28; 1 Krøn 5,2).
Kort efter at Josef var blevet solgt til ismaelitterne, drog Juda hen for at bo i Adullam, hvor han giftede sig med en kana’anæisk kvinde. Efter sin hustru Shuas død vendte han tilbage til sin fars hus, og dér udøvede han stor indflydelse på patriarken og spillede en hovedrolle i de begivenheder, som til sidst førte til, at hele familien drog ned til Egypten. Vi hører ikke mere om ham, før han modtog sin fars velsignelse (1 Mos 49,8-12).
Se også
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst. Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).