Joash

Givet af Jahve.

Søn af kong Ahazja. Mens han endnu var spæd, blev han reddet fra den almindelige nedslagtning af familien af sin tante Joshaba og var tilsyneladende den eneste overlevende efterkommer af Salomo (2 Krøn 21,4, 17). Hans onkel, ypperstepræsten Jojada, førte ham frem for offentligheden, da han var otte år gammel, og kronede og salvede ham til konge over Juda med de sædvanlige ceremonier. Atalja blev overrasket, da hun hørte folkets råb: “Kongen leve”; og da hun viste sig i templet, befalede Jojada, at hun skulle føres ud til døden (2 Kong 11,13-20). Så længe ypperstepræsten levede, begunstigede Joash dyrkelsen af Gud og overholdt loven; men ved hans død faldt han fra og slog ind på onde veje, og landet blev besmittet med afgudsdyrkelse. Zakarias, ypperstepræstens søn og efterfølger, blev dræbt. Disse onde gerninger bragte Guds dom ned over landet, og det blev undertrykt af de syriske angribere. Han er en af de tre konger, som Matthæus udelader (1,8) i Kristi slægtsregister; de to andre er Ahazja og Amazja. Han blev begravet i Davidsbyen (2 Kong 12,21).

Søn og efterfølger af Joakaz, Israels konge (2 Kong 14,1; jf. 12,1; 13,10). Da han besteg tronen, led riget under syrernes invasion. Hazael “skar Israel ned”. Han tolererede dyrkelsen af guldkalvene, men synes dog at have vist en oprigtig hengivenhed for sine fædres Gud. Han ærede profeten Elisa og græd ved hans dødsleje, idet han tiltalte ham med de ord, Elisa selv havde brugt, da Elias blev ført op til himlen: “Min far, min far, Israels vogn og dets ryttere.” Senere blev han indviklet i krig med Amazja, Judas konge (2 Krøn 25,23-24), som han fuldstændigt besejrede ved Bet-Shemesh, på grænsen mellem Dan og Filisterlandet; derpå rykkede han frem mod Jerusalem, brød en del af muren ned og førte templets og paladsets skatte bort. Kort efter døde han (825 f.Kr.) og blev begravet i Samaria (2 Kong 14,1-17, 19, 20). Han blev efterfulgt af sin søn.