Nineves bibliotek

I. OPDAGELSEN

II. BIBLIOTEKET

III. SKRIVEMATERIALER

IV. INDHOLD

1. Filologi

2. Astronomi og astrologi

3. Religiøse tekster

4. Lov

5. Videnskab

6. Litteratur

7. Historie og kronologi

8. Handel

9. Breve

I. Opdagelsen.

I foråret 1850 gjorde Sir A.H. Layards arbejdere i Nineve en vigtig opdagelse. I ruinerne af Assur-bani-pals palads fandt de en gang, som åbnede ind til to små kamre, der førte ind i hinanden. Døråbningen var på begge sider bevogtet af figurer af Ea, kulturens gud og skrifttegns opfinder, i hans dragt af fiskeskind. Kamrenes vægge havde engang været beklædt med paneler med basrelieffer, hvoraf ét forestillede en by, der lå ved bredden af et hav, som var dækket af galejer. Op til en højde af en fod eller mere var gulvet dækket af lertavler, der var faldet ned fra de hylder, hvor de havde været ordnet, og det større antal af dem var derfor gået i stykker. Lignende tavler, men i mindre antal, blev fundet i de tilstødende kamre. Efter Layards afrejse blev andre tavler opdaget af hr. Hormuzd Rassam, og derefter ophørte udgravningerne i mange år. Opdagelsen af den babylonske version af beretningen om Syndfloden ved hr. George Smith i 1873 fik imidlertid ejerne af Daily Telegraph til at sende ham til Nineve i håb om, at de manglende dele af fortællingen kunne findes. Han havde ikke gravet der længe, før han stødte på et fragment af en anden version af fortællingen, og derefter standsede udgravningerne endnu en gang. Siden da er ekspeditioner blevet sendt ud af British Museum, og de har resulteret i fundet af yderligere rester af det gamle bibliotek i Nineve.

II. Biblioteket.

Tavlerne udgjorde et bibliotek i ordets egentlige forstand. Biblioteker havde eksisteret i Babyloniens byer fra en fjern fortid, og de assyriske konger, hvis civilisation var afledt af Babylonien, efterlignede Babyloniens eksempel i dette som i andre henseender. Den eneste egentlige bogelsker blandt dem var dog Assur-bani-pal. Han var en af de mest rundhåndede kongelige mæcener for lærdom, verden nogensinde har set, og det var ham, det store bibliotek i Nineve skyldte sin eksistens. Nye udgaver blev lavet af ældre værker, og de offentlige og private biblioteker i Babylonien blev gennemsøgt for litterære skatte.

III. Skrivematerialer.

Heldigvis for os var babyloniernes og assyrernes almindelige skrivemateriale ler. Det var lettere at skaffe end papyrus eller pergament og var særlig velegnet til at modtage kileskrifttegnene. Mens størstedelen af den gamle egyptiske litteratur, som var skrevet på papyrus, derfor er gået tabt, er Babyloniens og Assyriens litteratur blevet bevaret. I Babylonien blev tavlerne, efter at de var blevet beskrevet, ofte blot tørret i solen; i Assyriens fugtigere klima blev de brændt i en ovn. Da en stor mængde tekst ofte måtte presses sammen på et lille område, er skriften undertiden så lille, at man må bruge et forstørrelsesglas, før den kan læses. Det er derfor ikke overraskende, at Layard i bibliotekskamrene i Nineve fandt en forstørrende linse af krystal, som var blevet drejet på en drejebænk.

IV. Indhold.

1. Filologi:

Tavlernes emneområde omfattede alle kendte grene af viden. Fremmest blandt dem er de filologiske værker. Opfinderne af kileskriftsystemet havde talt et agglutinerende sprog, kaldet sumerisk, der ligner tyrkernes eller finnernes sprog i dag; og en betydelig del af den tidlige litteratur var blevet skrevet på dette sprog, som for de senere semitiske babyloniere og assyrere var, hvad latin var for de europæiske folk i middelalderen. Den studerende blev derfor forsynet med grammatikker og ordbøger over de to sprog samt med læsebøger og interlineære oversættelser til assyrisk af de vigtigste sumeriske tekster. Desuden blev der udarbejdet lange lister over kileskrifttegnene med deres fonetiske og ideografiske værdier, sammen med lister over assyriske synonymer, hvor for eksempel alle ækvivalenter til ordet »at gå« gives. De assyriske leksikografer forsøgte til tider etymologier, som er lige så forfejlede som lignende etymologier givet af engelske leksikografer fra en tidligere generation. Sabattu, »sabbat«, afledes for eksempel af de to sumeriske ord sa, »hjerte«, og bat, »at ende«, og forklares således som betydende »hviledag for hjertet«. Det er indlysende, at alt dette forudsætter en højt udviklet litterær kultur. Folk begynder ikke at udarbejde grammatikker og ordbøger eller at spekulere over ordenes oprindelse, før bøger og biblioteker findes i overflod, og uddannelse er udbredt.

2. Astronomi og astrologi:

Astronomi indtog en fremtrædende plads i assyrisk litteratur, men den var i vid udstrækning blandet med astrologi. Babylonierne var grundlæggerne af den videnskabelige astronomi; de var de første til at beregne tidspunkterne for måne- og solformørkelser og til at give navn til dyrekredsens tegn. Blandt indholdet i biblioteket i Nineve findes rapporter fra det kongelige observatorium, som vedrører observationen af formørkelser og lignende.

3. Religiøse tekster:

Kendskab til astronomi var nødvendigt for reguleringen af kalenderen, og kalenderen var præsternes særlige ansvar, da gudernes fester og betalingen af tiender var afhængige af den. De fleste af de religiøse tekster gik tilbage til den sumeriske periode og var derfor forsynet med assyriske oversættelser. Nogle af dem var hymner til guderne, andre var ritualer, der blev brugt i forskellige templer. Der fandtes desuden en samling salmer samt talrige mytologiske tekster.

4. Lov:

Den juridiske litteratur var omfattende. De tidligste lovbøger var på sumerisk, men den store lovsamling, der blev udarbejdet af Hammurabi, Abrahams samtidige, var på semitisk babylonisk (se HAMMURABI). Ligesom engelsk ret var assyrisk-babylonisk ret skabt gennem enkeltsager, og optegnelser over de sager, som dommerne fra tid til anden afgjorde, er talrige.

5. Videnskab:

Blandt videnskabelige værker kan vi regne de lange lister over dyr, fugle, fisk, planter og sten, sammen med geografiske afhandlinger og varslernes pseudovidenskab. Ud fra den tro, at hvor to begivenheder fulgte efter hinanden, var den første årsag til den anden, var der blevet opbygget en udførlig pseudovidenskab om spådomskunst, og der opstod en enorm litteratur om tydning af drømme, iagttagelse af dyrs lever osv. Desværre havde Assur-bani-pal en særlig forkærlighed for emnet, og følgen er, at hans bibliotek var fyldt med værker, som assyriologen gerne ville bytte for dokumenter af mere værdifuld karakter. Blandt de videnskabelige værker kan vi også medregne dem om medicin samt talrige matematiske tabeller.

6. Litteratur:

Litteraturen var rigt repræsenteret, hovedsagelig i form af digte om mytologiske, religiøse eller historiske emner. Blandt disse er det mest berømte eposet om helten Gilgamesh i tolv bøger, hvor den babyloniske beretning om syndfloden er indføjet som en episode i den ellevte bog. Et andet epos var fortællingen om det store slag mellem guden Merodak og Tiamat, kaossets og ondskabens drage, som indbefatter skabelsesberetningen.

7. Historie og kronologi:

Historiske optegnelser er meget talrige, idet assyrerne blandt oldtidens folk udmærkede sig ved deres historiske sans. I Assyrien indtog kongepaladset den plads, som Bah eller det egyptiske tempel havde; og hvor babylonieren eller egypteren ville have efterladt sig en religiøs optegnelse, udsmykkede assyreren sine vægge med beretninger om felttog og de sejre, som deres kongelige bygherrer havde vundet. De datoer, der er knyttet til hver del af fortællingen, og den omhu, hvormed småfyrsters og staters navne er afskrevet, giver et højt indtryk af den historiske præcision, som assyrerne stræbte efter. De assyriske monumenter er alene tilstrækkelige til at vise, at historisk sans på ingen måde var ukendt blandt Østens gamle folk, og når vi husker, hvor nært assyrerne var beslægtet med hebræerne både i race og sprog, bliver dette forhold vigtigt for den bibelstuderende. Foruden historiske tekster indeholdt biblioteket også kronologiske tabeller og lange lister over konger og dynastier med antallet af år, de regerede. I Babylonien markerede man tiden ved officielt at opkalde hvert år efter en begivenhed, der var indtruffet i løbet af det; den mere historisk anlagte assyrer opkaldte året efter en bestemt embedsmand, kaldet limmu, som blev udnævnt hver nytårsdag. I Babylonien gik det kronologiske system tilbage til en meget fjern tid. Babylonierne var et handelsfolk, og af hensyn til handelen var det nødvendigt at have et nøjagtigt tidsregister.

8. Handel:

Biblioteket indeholdt handelsdokumenter af forskellig art, især kontrakter, skøder over ejendomssalg og lignende. Af og til møder vi planen over en bygning. Der var også skattedokumenter, som vedrørte de afgifter, som rigets byer og provinser betalte til den kejserlige skattekiste.

9. Breve:

En afdeling af biblioteket bestod af breve, nogle af dem private, andre adresseret til kongen eller til de høje embedsmænd. Næsten tusind af disse er allerede blevet udgivet af professor Harper.

Lerbøgerne var, det behøver næppe tilføjes, alle omhyggeligt nummereret og katalogiseret, og det assyriske system til at forsyne tavlerne med påskrifter og ordne dem var på én gang sindrigt og enkelt. Bibliotekarerne havde derfor ingen vanskelighed ved at finde en hvilken som helst tavle eller serie af tavler, der måtte blive bedt om. Af den indskrift, der var knyttet til de større værker, som var kopieret fra babyloniske originaler, såvel som til andre samlinger af tavler, kan vi slutte, at biblioteket var åbent for alle »læsere«.

A. H. Sayce