Udmærket

uds-mær'-ket (akribes):

Det græske ord betyder »nøjagtig«, »grundig udforsket«, svarende til det latinske exquisitus, hvorfra »udmærket« stammer. Det betyder også i argumenter »grundig«, »fin«. I Sirak 18,29 finder vi »De udgød udmærkede lignelser«, hvor RV har »passende ordsprog«, og 19,25, hvor KJV og RV (britisk og amerikansk)

»Der er en udmærket finhed, og det samme er uretfærdigt.«