Uudslukkelig ild

un-kwench'-a-b'-l, pur asbestos): Udtrykket forekommer i Matt 3,12 og dets parallel Luk 3,17 i Døberens ord om den messianske dom: "Avnerne vil han brænde op med uudslukkelig ild"; men også på Kristi egne læber i Mark 9,43, hvor den "uudslukkelige ild" sidestilles med "Gehenna" (se dette). Den samme tanke ligger i 9,48: "Ilden slukkes ikke" (ou sbennutai), og den er underforstået i de talrige hentydninger til ild som redskab for straf og ødelæggelse i evangelierne og andre dele af Det Nye Testamente (f.eks. "ildens Gehenna", Matt 5,22 randnote osv.; "ildovn", Matt 13,40; Matt 13,42; Matt 13,50; "evig ild", Matt 25,41; sammenlign også 2 Thess 1,8; 2 Pet 3,7; Jud 1,7; Åb 19,20; Åb 20,10; Åb 20,14; Åb 20,15; Åb 21,8). For analogier i Det Gamle Testamente sammenlign Es 1,31; Es 34,10; Es 66,24; Jer 4,4; Jer 7,20; Jer 17,27; Jer 21,12; Ez 20,47; Ez 20,48. Sproget er tydeligvis stærkt metaforisk og formidler forestillingen om en frygtelig og vedvarende dom, men det skal ikke presses til at lære en ødelæggelse i betydningen tilintetgørelse af de onde. En uudslukkelig ild behøves ikke til en øjeblikkelig ødelæggelseshandling. Selv efter Edward Whites opfattelse overlever de onde den domsperiode, som disse udtryk henviser til.

Se evig straf.

James Orr