Fremmed

Dette ord betegner i almindelighed en person fra et fremmed land, som bor i Israels land. Sådanne personer nød mange privilegier i fællesskab med jøderne, men var dog adskilt fra dem. Jødernes forhold til fremmede blev reguleret af særlige love (5 Mos 23,3; 24,14-21; 25,5; 26,10-13). Ordet får også undertiden en særlig betydning. I 1 Mos 23,4 betegner det en, der bor i et fremmed land; i 2 Mos 23,9 en, som ikke er jøde; i 4 Mos 3,10 en, som ikke er af Arons familie; i Sl 69,8 en udlænding eller en ukendt person. Jøderne havde lov til at købe fremmede som slaver (3 Mos 25,44, 45) og til at tage rente af dem (5 Mos 23,20).