Ophøje

mag'-ni-fi (Hiphil af gadhal; megaluno, "at gøre stor", "lovprise", "fejre i lovsang"): Bruges især om ophøjelse af Guds navn, barmhjertighed og andre egenskaber (1 Mos 19,19; 2 Sam 7,26; Sl 35,27; Sl 40,16; Sl 70,4; Luk 1,46; ApG 10,46); om Guds "ord" (Sl 138,2); eller om Kristus (ApG 19,17; Fil 1,20). Mennesker kan også blive "ophøjet" (Jos 4,14; 1 Krøn 29,25, osv.). I Rom 11,13, "ophøje mit embede", er ordet (græsk doxazo) i Revised Version (British and American) ændret til "herliggøre".