Overtrædelse

tres'-pas: At gå over, at gå ud over sin ret i sted eller handling; at skade en anden; at gøre det, som irriterer eller volder en anden besvær; enhver overtrædelse af lov, borgerlig eller moralsk; det kan angå en person, et samfund eller staten, eller forseelser mod Gud. Det hebraiske 'asham ("synd") bruges meget ofte i Det Gamle Testamente, når overtrædelsen er et brud på en lov, som Gud er ophavsmand til. Det græske ord er paraptoma.

I Det Gamle Testamente krævedes et offer, når forseelsen var mod Gud: et hunlam; i andre tilfælde, alt efter urettens størrelse, en vædder eller en gedebuk; offeret skulle gås forud af en bekendelse fra den, der begik overtrædelsen. Hvis overtrædelsen var mod et menneske, måtte gerningsmanden gøre det godt over for personen, og når forsoning var blevet bragt i stand, skulle syndofferet derefter bringes. Se under SACRIFICE, "Skyldoffer." Hvis en persons ejendom er blevet beskadiget, skal overtræderen lægge en femtedel til værdien af den beskadigede ejendom og give det til den skadelidte part (3 Mos 6,5). Zakæus, som ønskede at yde fuld erstatning, gik ud over lovens krav (Luk 19,1-9).

Det Nye Testamentes lære om emnet er, at man først skal forlige sig med broderen og derefter bringe offer eller tilbede (Matt 5,23; Matt 5,24). I alle tilfælde skal også den krænkede part tilgive, hvis overtræderen siger: "Jeg angrer" (Matt 6,14; Ef 4,32; Kol 3,13). Vi er blevet fremmedgjort fra Gud ved vore overtrædelser (Ef 2,1). Det var Faderens gode vilje at forsone alle med sig selv gennem Kristus (Kol 1,20-22). Vi må forsones med Gud (2 Kor 5,20; 2 Kor 5,21). Når dette er sket, skal vore overtrædelser tilgives, og vi skal retfærdiggøres.

David Roberts Dungan