Mark

(Hebr. sadeh), en dyrket mark, men uden hegn. Ordet bruges om enhver dyrket jord eller græsgang (1 Mos 29,2; 31,4; 34,7), eller agerbrug (1 Mos 37,7; 47,24). Det bruges også om skovland (Sl 132,6) eller bjergtop (Dom 9,32, 36; 2 Sam 1,21). Det betegner undertiden et dyrket område i modsætning til ørkenen (1 Mos 33,19; 36,35). Landsbyer uden mure eller spredte huse omtales som værende “på markerne” (5 Mos 28,3, 16; 3 Mos 25,31; Mark 6,36, 56). Den “åbne mark” er et sted langt fra et hus (1 Mos 4,8; 3 Mos 14,7, 53; 17,5). Dyrket jord af enhver størrelse blev kaldt en mark (1 Mos 23,13, 17; 41,8; 3 Mos 27,16; Ruth 4,5; Neh 12,29).