Markus

Evangelisten; “Johannes, som havde tilnavnet Markus” (ApG 12,12, 25). Markus (Marcus, Kol 4,10 osv.) var hans romerske navn, som efterhånden kom til at fortrænge hans jødiske navn Johannes. Han kaldes Johannes i ApG 13,5, 13, og Markus i 15,39, 2 Tim 4,11 osv.

Han var søn af Maria, en kvinde, der tilsyneladende havde en vis velstand og indflydelse, og han blev sandsynligvis født i Jerusalem, hvor hans mor boede (ApG 12,12). Om hans far ved vi intet. Han var Barnabas’ fætter (Kol 4,10). Det var i hans mors hus, at Peter fandt “mange forsamlede i bøn”, da han blev løsladt fra fængslet; og det er sandsynligt, at det var her, han blev omvendt ved Peter, som kalder ham sin “søn” (1 Pet 5,13). Det er sandsynligt, at den “unge mand”, der omtales i Mark 14,51, 52, var Markus selv. Han nævnes første gang i ApG 12,25. Han fulgte med Paulus og Barnabas på deres første rejse (omkring A.D. 47) som deres “tjener”, men af en eller anden grund vendte han om, da de nåede Perge i Pamfylien (ApG 12,25; 13,13). Tre år senere opstod der en “skarp strid” mellem Paulus og Barnabas (15,36-40), fordi Paulus ikke ville tage Markus med sig. Han blev dog åbenbart til sidst forligt med apostlen, for han var hos ham under hans første fængsling i Rom (Kol 4,10; Filem 1,1:24). På et senere tidspunkt var han hos Peter i Babylon (1 Pet 5,13), som dengang og i nogle århundreder derefter var et af de vigtigste centre for jødisk lærdom; og han var hos Timotheus i Efesos, da Paulus skrev til ham under sin anden fængsling (2 Tim 4,11). Derefter forsvinder han ud af syne.