Hyrde

Et ord, som naturligt forekommer ofte i Skriften. Undertiden bruges ordet “pastor” i stedet (Jer 2,8; 3,15; 10,21; 12,10; 17,16). Ordet bruges billedligt til at fremstille forholdet mellem herskere og deres undersåtter og mellem Gud og hans folk (Sl 23,1; 80,1; Es 40,11; 44,28; Jer 25,34, 35; Nah 3,18; Joh 10,11, 14; Hebr 13,20; 1 Pet 2,25; 5,4).

En hyrdes pligter i et uindhegnet land som Israels land var meget byrdefulde. “Tidligt om morgenen førte han hjorden ud fra folden og gik i spidsen for den til det sted, hvor den skulle græsse. Her vågede han over den hele dagen og sørgede for, at ingen af fårene for vild; og hvis et får for en tid undslap hans opsyn og vandrede bort fra resten, søgte han flittigt, indtil han fandt det og førte det tilbage. I disse lande må får regelmæssigt forsynes med vand, og hyrden må derfor lede dem enten til et rindende vandløb eller til brønde, der er gravet i ørkenen og forsynet med trug. Om aftenen førte han hjorden hjem til folden og talte dem, når de gik under staven ved døren, for at sikre sig, at ingen manglede. Hans arbejde sluttede heller ikke altid ved solnedgang. Ofte måtte han vogte folden gennem de mørke timer mod vilde dyrs angreb eller den listige omstrejfende tyvs forsøg (se 1 Sam 17,34).”, Deane’s David.