Banner

Hebr. ‘oth, et militært felttegn, især for en enkelt stamme (4 Mos 2,2). Hver enkelt stamme havde sit eget “tegn” eller “banner.”

Hebr. nes, et højt signal, som en søjle eller høj stang (4 Mos 21,8, 9); et felttegn, signal eller flag, sat på høje bjerge for at vise folket et samlingssted ved en fjendes indfald (Es 5,26; 11,12; 18,3; 62,10; Jer 4,6, 21; Sl 60,4). Dette var et lejlighedsvist signal og ikke et militært felttegn. Ordet indebærer højde og synlighed.

Det hebraiske ord degel betegner det felttegn, der blev givet til hver af de fire afdelinger af israelitternes hær ved udgangen af Egypten (4 Mos 1,52; 2,2; 10,14). I Højs 2,4 gengives det med “banner.” Vi har ingen sikre oplysninger om disse militære felttegns art.