Bundfald

(Hebr. shemarim), fra et ord, der betyder at bevare eller opbevare. Det blev brugt om “bundfald” ud fra skikken med at lade vin stå på bundfaldet, for at den derved bedre kunne bevares (Es 25,6). “Mænd, der har sat sig på deres bundfald” (Sef 1,12) er mænd, der er “hærdede eller skorpebelagte.” Billedet er hentet fra den skorpe, der dannes i bunden af vin, som længe har stået uforstyrret (Jer 48,11). Virkningen af velstående, uforstyrret magelighed på de ugudelige er forhærdelse. De bliver sløvt sikre (jf. Sl 55,19; Am 6,1). At drikke bundfaldet (Sl 75,8) betegner svær lidelse.