Bue
På engelsk: Bow
Buen var i brug i tidlige tider både i krig og på jagt (1 Mos 21,20; 27,3; 48,22). Benjamins stamme var berømt for brugen af buen (1 Krøn 8,40; 12,2; 2 Krøn 14,8; 17,17); det samme var elamitterne (Es 22,6) og lyderne (Jer 46,9). Det hebraiske ord, der almindeligvis bruges om bue, betyder egentlig at træde (1 Krøn 5,18; 8,40), og derfor slutter man, at foden blev brugt til at spænde buen. Buer af stål (korrekt “kobber”) nævnes (2 Sam 22,35; Sl 18,34).
Pilene blev båret i et kogger (1 Mos 27,3; Es 22,6; 49,2; Sl 127,5). De blev tilsyneladende undertiden skudt af med noget brændende materiale fastgjort til dem (Sl 120,4).
Buen er et symbol på sejr (Sl 7,12). Den betegner også løgn, bedrag (Sl 64,3, 4; Hos 7,16; Jer 9,3).
“Brugen af buen” i 2 Sam 1,18 (KJV) burde være “buesangen”, som i RV.
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst. Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).