Vægt

wat (mål for mængde) mishqal, (mishqol (Ez 4,10), fra shaqkal, "at veje" 'ebhen, "en sten", brugt til vejning på vægten): Vægte var almindeligvis af sten eller bronze (eller af bly, Zak 5,7; Zak 5,8). De havde forskellige former, såsom de løveformede vægte fra Babylonien og Assyrien, eller form som fugle og andre dyr. De hebraiske og fønikiske vægte var, når de var lavet af sten, tøndeformede eller tenformede, men i bronze var de ofte kubiske eller ottekantede eller med talrige flader (se illustration under WEIGHTS AND MEASURES). Halvkugleformede eller kuppelformede stenvægte er fundet i Israels land (PEFS, 1902, s. 344; 1903, s. 117; 1904, s. 209).

Billedligt: Udtrykket "uden vægt" (2 Kong 25,16) betegner en mængde, der er for stor til at blive anslået. "Vægt af herlighed" (2 Kor 4,17, baros) har en lignende betydning, men med en åndelig henvisning. "Vægtig", "vægtigere" (Matt 23,23; 2 Kor 10,10, barus, baruteros) betegner det, der er vigtigt. Det græske (ogkos) (Hebr 12,1) bruges i betydningen byrde, hindring, ligesom også det hebraiske neTel (Ordsp 27,3).

H. Porter