Vantro

un-be-lef': Ordet (i King James Version) gengiver to græske ord, apeitheia, "ulydighed" (kun i Rom 11,30; Rom 11,32; Hebr 4,6; Hebr 4,11), og apistia, "mistillid", modsætningen til "tro" (som se). De to ord er ikke blot beslægtede etymologisk, men glider over i hinanden ved tankemæssig forbindelse, ganske sikkert hvor det drejer sig om åndelige relationer, som mellem mennesket og Gud. For når Gud har talt, i bud og endnu mere i løfte, indebærer mistillid, i det mindste potentielt, et element af ulydighed. Hans højeste krav er at blive betroet, at han kun befaler, hvad der er ret, og kun lover, hvad der er sandt. Han er uendeligt medfølende i sin indsigt og ved ufejlbarligt, hvor mistillid kun kommer af vores dødelige naturs dunkle opfattelser og svage betænkeligheder, og hvor der på den anden side ligger en moralsk modstand bag den manglende tillid. Men tilstedeværelsen af dette mørkere element må altid i det mindste mistænkes og eftersøges i alvorlig selvransagelse.

Vi kan bemærke, at det er et tab i vores sprog, at "vantro" er det eneste ord, vi kan bruge som modsætning til "tro"; for "tro" og "overbevisning" (som se) er ikke helt synonymer. "Utroskab" ville være et velkomment ord til sådan brug, hvis det almindeligvis blev forstået sådan.

Handley Dunelm