חָנַק
Engelsk strangle
I GT 2 gange i den hebraiske tekst (BHSA)
Brown-Driver-Briggs
[חָנַק] verb strangle (Late Hebrew id., Aramaic חֲנַק, ; Arabic ); —
Niph`al Imperfect וַיֵּחָנַ֑ק 2 Sam 17,23 strangled himself (+וַיָּ֫מָת). Pi`el participle מְחַנֵּק Nah 2,13 strangle, of lion strangling prey, figurative of Ninevitish king (object not expressed).
Forekomster pr. bog
Kilder: F. Brown, S.R. Driver og C.A. Briggs, A Hebrew and English Lexicon of the Old Testament (1906), public domain, i Eliran Wongs udgave (marvel.bible) med tekst fra Tim Morton (Bible Analyzer) og bibelhenvisninger ved Stephen Ku. Forekomster og ordklasser: BHSA (ETCBC). Lemma og translitteration: Strong's hebraiske ordliste.