Rama

ra'-ma (ha-ramah, uden den bestemte artikel kun i Neh 11,33; Jer 31,15): Navnet betegner højde, fra roden rum, "at være høj", og de byer, som det blev anvendt om, synes alle at have ligget på højtliggende steder.

(1) Codex Vaticanus Arael; Codex Alexandrinus Rhama: En befæstet by i det område, der blev tildelt Naftali (Jos 19,36). Kun i dette sted omtales stedet. Det er sandsynligvis identisk med det moderne er-Rameh, en stor kristen landsby ved hovedvejen fra Cafed til kysten, omkring 8 miles vest-sydvest for denne by. Mod nord rejser den bjergkæde sig, som danner den sydlige grænse for Øvre Galilæa. I dalen mod syd findes der meget frugtbart land, som dyrkes af landsbyboerne. Oliventræerne, der vokser her, er meget fine, og frugtbare vingårde dækker mange af de omliggende skråninger. Der ses ingen oldtidslevn over jorden; men stedet er af en art, som sandsynligvis har været beboet i oldtiden.

(2) Rhama: En by, som kun nævnes én gang, ved Ashers grænse (Jos 19,29). Grænselinjen kan ikke følges med sikkerhed; men måske kan vi identificere Rama med det moderne Ramiyeh, en landsby beliggende på en bakke, der rejser sig midt i en lavning, omkring 13 miles sydøst for Tyrus og 12 miles øst for Tyrus-stigen. Mod sydvest ligger en sumpet sø, som tørrer ud om sommeren. Spor af oldtid findes i cisternerne, et stort vandreservoir og mange sarkofager. Mod vest ligger den høje bakke Belat, med gamle ruiner og rester af et tempel, hvoraf flere søjler stadig står in situ.

(3) Codex Vaticanus Rhama; Codex Alexandrinus Iama, og andre former: En by i Benjamins område, nævnt mellem Gibeon og Beerot (Jos 18,25). Leviten tænkte på den som et muligt hvilested for sig selv og sin medhustru på deres rejse nordpå (Dom 19,13). Deboras palme stod mellem denne by og Betel (Dom 4,5). Basha, konge af Samaria, søgte at befæste Rama mod Asa, Judas konge. Sidstnævnte forpurrede forsøget og bortførte de materialer, som Basha havde samlet, og med dem befæstede han Geba i Benjamin og Mispa mod ham (1 Kong 15,17; 2 Krøn 16,5). Her løslod Nebukadnezars livvagts øverste Jeremias, efter at han var blevet ført i lænker fra Jerusalem (Jer 40,1). Den indgår i Esajas' billede af assyrernes fremrykning (Es 10,29). Den nævnes af Hoseas i forbindelse med Gibea (5,8) og omtales som genbesat efter eksilet (Ezra 2,26; Neh 7,30). Den lå nær den traditionelle Rakels grav (Jer 31,15; sammenlign 1 Sam 10,2; Matt 2,18, KJV "Rama").

Af de anførte steder slutter vi, at Rama lå et stykke nord for Gibea og ikke langt fra Gibeon og Beerot. Den første identificeres med Tell el-Ful, omkring 3 miles nord for Jerusalem. To miles længere mod nord ligger er-Ram. Gibeon (el-Jib) ligger omkring 3 miles vest for er-Ram, og Beerot (el-Bireh) ligger omkring 4 miles mod nord. Eusebius, Onomasticon placerer Rama 6 romerske miles nord for Jerusalem; mens Josefus (Ant., VIII, xii, 3) siger, at den lå 40 stadier fra byen. Alt dette peger bestemt på identifikation med er-Ram. Den moderne landsby kroner en høj kalkstensbakke syd for vejen, en meget stærk position. Vest for landsbyen findes et gammelt vandreservoir. I bakken er der cisterner, og en god brønd mod syd.

(4) Aramathaim: Elkana og Hannas hjem og Samuels fødested (1 Sam 1,19; 1 Sam 2,11, osv.). I 1 Sam 1,1 kaldes det "Ramatajim-Sofim" (ha-ramathayim-tsophim). Udtrykket, som det står, er grammatisk ukorrekt og antyder indgreb i teksten. Det kunne muligvis oversættes "Ramatajim af zufitterne". Det lå i Efraims bjergland, inden for overkommelig afstand af Shilo, hvortil Samuels forældre år efter år drog op for at tilbede og ofre (1,3). Fra Rama som centrum drog Samuel årligt rundt for at dømme Israel, til Betel, Gilgal og Mispa (7,16 f). Det er meget sandsynligt, at dette er den by, hvor Saul, ledt af sin tjener, første gang stiftede bekendtskab med Samuel (9,6.10), hvor der var et offerhøjsted (9,12). Hertil kom i hvert fald Israels ældste med deres krav om, at en konge skulle sættes over dem (8,4 f). Efter sit endelige brud med Saul trak Samuel sig sorgfuldt tilbage til Rama (15,34 f). Her, i Najot, fandt David asyl hos Samuel fra den vanvittige konge (19,18 osv.), og herfra flygtede han på sit ulykkessvangre besøg i Nob (20,1). I hans fødeby blev den døde Samuels støv lagt (25,1; 28,3). I 1 Makk 11,34 nævnes den som en af de tre toparchier sammen med Aphaerema og Lydda, som blev føjet til Judæa fra landet Samaria i 145 f.Kr. Eusebius, Onomasticon placerer den nær Diospolis (Euseb.) i Timna-distriktet (Hieronymus).

Der er to alvorlige rivaler om æren af at repræsentere det gamle Rama.

(a) Beit Rima, en landsby på en højde 13 miles øst-nordøst for Lydda (Diospolis), 12 miles vest for Shilo og omtrent samme afstand nordvest for Betel. Denne identifikation støttes af G. A. Smith (Historical Geography of the Holy Land, 254) og Buhl (Geographic des Alten Palestina, 170).

(b) Ramallah, en stor og velstående landsby, der indtager en høj beliggenhed med gamle levn. Den behersker en vid udsigt, især mod vest. Den ligger omkring 8 miles nord for Jerusalem, 3 vest for Betel og 12 sydvest for Shilo. Navnet, der betyder "Guds højde" eller "Guds højsted", kan være en erindring om offerhøjstedet i byen, hvor Saul fandt Samuel. I andre henseender stemmer den meget godt med de bibelske oplysninger.

Krav er også blevet fremsat på vegne af Ramleh, en landsby 2 miles sydvest for Lydda på Sharonsletten. Dette er dog udelukket, da stedet ikke eksisterede før arabisk tid. Andre støtter identifikation med Neby Samwil, som mere sandsynligt repræsenterer det gamle MISPA (se dette).

(5) Sydlandets Rama, King James Version "Sydlandets Ramat": Ramat er konstruktformen af Rama (Jos 19,8) (ra'math neghebh; Bameth kata liba). En by i den del af Judas område, som blev tildelt Simeon. Den står her som apposition til Ba'alat-Be'er og er sandsynligvis et andet navn for det samme sted. Den synes også at svare til "Sydlandets Ramot (flertal)" (1 Sam 30,27), et sted hvortil David sendte en del af byttet, der var taget fra amalekitterne. I dette sted bevarer Septuaginta entalsformen, Rhama notou. Identifikation er blevet foreslået med Qubbet el-Baul, omkring 37 miles syd for Hebron; og med Kurnub lidt længere mod syd. Der er intet solidt grundlag for nogen af identifikationerne.

(6) Codex Vaticanus Rhemmoth; Codex Alexandrinus Rhamoth: Rama i 2 Kong 8,29; 2 Krøn 22,6 er en sammentrækning af Ramot-Gilead.

W. Ewing