שֵׁד
Engelsk demon
Brown-Driver-Briggs
[שֵׁד] noun [masculine] apparently demon (loan-word from Assyrian šêdu, a protecting spirit, especially of bull-colossus, DlPa 153 f.; WB 645 COT5 Mos 32,17 ZimKAT3. 460 f., 455, 649; compare Aramaic שֵׁידָא, demon, and (perhaps) Phoenician proper name גדשד NöZMG xiii (1888), 481 Lzb249; originally √שׁוד ( = Arabic rule) according to Thes BaudSemitic Rei. i. 130 ff. DlWB and others; > Arabic (III, IV aid, HomZMG xlvi (1892), 529, against this Ziml. c); — יִזְבְּחוּ לַשֵּׁדִים לֹא אֱלֹהַּ 5 Mos 32,17 (compare Dr), Sl 106,37 (human sacrifice).
Kilder: F. Brown, S.R. Driver og C.A. Briggs, A Hebrew and English Lexicon of the Old Testament (1906), public domain, i Eliran Wongs udgave (marvel.bible) med tekst fra Tim Morton (Bible Analyzer) og bibelhenvisninger ved Stephen Ku. Forekomster og ordklasser: BHSA (ETCBC). Lemma og translitteration: Strong's hebraiske ordliste.