Land

kun'-tri ('erets, "land," sadheh, "mark"; agros, "mark," chora, "område"): De foregående er de vigtigste ord, der gengives med "country" i de engelske bibeloversættelser, skønt vi også finder 'adhamah, "jord" (Jon 4,2); 'i, "ø" (Jer 47,4 KJV); gelilah, "kreds" (Ez 47,8 KJV); chebhel, "reb" (5 Mos 3,14); maqom, "sted" (1 Mos 29,26 KJV); nepheth, "høj" eller "højde" (Jos 17,11 KJV); genos, "slægt" (ApG 4,36 KJV); ge, "jord" (Matt 9,31 KJV; ApG 7,3 KJV); patris, "fædreland" (Luk 4,23; Joh 4,44; Hebr 11,14); perichoros, "landet (American Standard Revised Version: "området") rundt omkring" (Matt 14,35; Luk 3,3; Luk 4,37; Luk 8,37). I Hebr 11,14 ff. omtales "himlen" som et land. Egypten og Assyrien var "fjerne lande" (Jer 8,19 KJV; Zak 10,9). Bjerglandet (jf. de talrige Gibea'er (gibh`ah, "en høj")) var det bjergrige område nord eller syd for Jerusalem. Lavlandet, shephelah (se Shefela), bestod af forbjergene vest for bjerglandet. Sydlandet eller Negeb (neghebh), se dette, var den tørre, yderste sydlige del af Israels land, omtrent mellem Be'ersheba og Kadesh-Barnea.

Alfred Ely Day