מִנְחָה

minchâh Strong H4504

Engelsk gift, offering

Brown-Driver-Briggs (bibelsk aramaisk)

מִנְחָה noun feminine gift, offering (Biblical Hebrew id., √ מנח); —

1. oblation, to God's representative, absolute ׳מ Dan 2,46.

2. techn. meal-offering, plural suffix מִנְחָֽתְהוֺן Ezr 7,17.

מִנְיָן see מנה. above

Kilder: F. Brown, S.R. Driver og C.A. Briggs, A Hebrew and English Lexicon of the Old Testament (1906), public domain, i Eliran Wongs udgave (marvel.bible) med tekst fra Tim Morton (Bible Analyzer) og bibelhenvisninger ved Stephen Ku. Forekomster og ordklasser: BHSA (ETCBC). Lemma og translitteration: Strong's hebraiske ordliste.