מִקְרָא
Engelsk convocation, convoking, reading
I GT 23 gange i den hebraiske tekst (BHSA)
Brown-Driver-Briggs
מִקְרָא23 noun masculine2 Mos 12,16 convocation; convoking, reading; — ׳מ absolute Es 1,13; Neh 8,8 cstr 2 Mos 12,16 +; plural construct מִקְרָאֵי 3 Mos 23,2 +; suffix מִקְרָאֶהָ (Ges«GKC:91k»§ 91k) Es 4,5 —
1. convocation, sacred assembly Es 1,13 (after קְרֹא), Es 4,5 usually explicitly קֹדֶשׁ ׳מ, technical term in P for religious gathering on Sabbath and certain sacred days, 2 Mos 12,16 (twice in verse) + 14 t. 3 Mos 23,1–200; 4 Mos 28,1; 4 Mos 29,1–200, + (plural) 3 Mos 23,2; 3 Mos 23,4; 3 Mos 23,37.
2. (verbal noun, as Aramaic Infinitive, Ges«GKC:45e»§ 45e, compare 115 d) convoking, הָעֵדָה ׳מ 4 Mos 10,2
3. reading Neh 8,8.
Forekomster pr. bog
Kilder: F. Brown, S.R. Driver og C.A. Briggs, A Hebrew and English Lexicon of the Old Testament (1906), public domain, i Eliran Wongs udgave (marvel.bible) med tekst fra Tim Morton (Bible Analyzer) og bibelhenvisninger ved Stephen Ku. Forekomster og ordklasser: BHSA (ETCBC). Lemma og translitteration: Strong's hebraiske ordliste.