Statholder

Hebr. nagid, en fremtrædende, iøjnefaldende person, uanset hans funktion: som øverste for det kongelige palads (2 Krøn 28,7; jf. 1 Kong 4,6), øverste for templet (1 Krøn 9,11; Jer 20,1), lederen for aronitterne (1 Krøn 12,27), vogter over den hellige skat (26,24), hærfører (13,1), kongen (1 Sam 9,16), Messias (Dan 9,25).

Hebr. nasi, ophøjet; hævet. Bruges om slægternes overhoveder (4 Mos 3,24, 30, 32, 35); også om stammer (2,3; 7,2; 3,32). Disse værdigheder synes at have været valgte, ikke arvelige.

Hebr. pakid, en embedsmand eller øvrighedsperson. Det bruges om ypperstepræstens stedfortræder (2 Krøn 24,11), levitterne (Neh 11,22), en militær befalingsmand (2 Kong 25,19), Josefs embedsmænd i Egypten (1 Mos 41,34).

Hebr. shallit, en der har magt, en der hersker (1 Mos 42,6; Ezra 4,20; Præd 8,8; Dan 2,15; 5,29).

Hebr. aluph, bogstaveligt en, der er sat over tusind, dvs. en klan eller en underafdeling af en stamme. Bruges om Edoms “fyrster” (1 Mos 36) og om de jødiske høvdinge (Zak 9,7).

Hebr. moshel, en der hersker, udøver herredømme. Bruges om mange klasser af herskere (1 Mos 3,16; 24,2; 45,8; Sl 105,20); om Messias (Mika 5,2); om Gud (1 Krøn 29,12; Sl 103,19).

Hebr. sar, en hersker eller høvding; et ord med meget bred anvendelse. Det bruges om Faraos overbager (1 Mos 40,16); om overmundskænken (40,2 osv. Se også 1 Mos 47,6; 2 Mos 1,11; Dan 1,7; Dom 10,18; 1 Kong 22,26; 20,15; 2 Kong 1,9; 2 Sam 24,2). Det bruges også om engle, skytsengle (Dan 10,13, 20, 21; 12,1; 10,13; 8,25).

Pehah, hvorfra pasha, dvs. kongens ven; adjudant; statholder over en provins (2 Kong 18,24; Es 36,9; Jer 51: 57; Ez 23,6, 23; Dan 3,2; Est 3: 12), eller en præfekt (Neh 3,7; 5,14; Ezra 5,3; Hag 1,1). Dette er et fremmed ord, assyrisk, som tidligt blev optaget i det hebraiske sprogbrug (1 Kong 10,15).

Det kaldæiske ord segan anvendes om statholderne over de babyloniske satrapier (Dan 3,2, 27; 6,7); præfekterne over magerne (2,48). Det tilsvarende hebraiske ord segan bruges om provinsielle herskere (Jer 51,23, 28, 57); også om høvdinge og ledere for Jerusalems folk (Ezra 9,2; Neh 2,16; 4,14, 19; 5,7, 17; 7,5; 12,40).

I Det Nye Testamente findes der også forskellige græske ord, der gengives sådan.

Betydende en etnark (2 Kor 11,32), hvilket var et embede adskilt fra militær kommando, med en betydelig bredde i anvendelsen.

Prokuratoren over Judæa under romerne (Matt 27,2). (Jf. Luk 2,2, hvor det verbum, som det græske ord, der gengives sådan, er afledt af, bruges.)

Hushovmester (Gal 4,2).

Festforstander (Joh 2,9), som her synes blot at have været en nær ven af brudgommen og at have ledet bryllupsfesten i hans sted.

En leder, dvs. en styrmand; lat. gubernator, (Jak 3,4).