Puds (1)

plas'-ter (sidh): I Egypten bliver bygningerne, nu som i oldtiden, pudset indvendigt og udvendigt. Den ringe kvalitet af den sten, der almindeligvis anvendes, gør dette nødvendigt, hvis man ønsker en glat, tiltalende overflade. Blandt de fattigere klasser bruges ler blandet med strå. I Israels land og Syrien, hvor der er en regntid, må belægningen på ydermurene, hvis den er lavet af ler, ofte fornyes. I Egypten er brændt gips, og i Israels land og Syrien brændt kalksten (kalk), de almindeligste materialer til fremstilling af mørtel. Til det første lag puds blandes kalken med "fed" rød sand eller med asken fra badehusenes ildsteder, og slutlaget består af hvidt sand og læsket kalk, med eller uden hakket hørstrå. Pudset på nogle af de oldegyptiske ruiner synes at vise, at mælk eller et lignende stof blev tilsat mørtelen for at give en bedre overflade.

De gamle foretrak pudsede overflader til udsmykning, og selv den fineste granit blev dækket med stuk, som man kunne male eller udskære udsmykninger på (5 Mos 27,2; Dan 5,5). Søjler blev ofte først stukkeret og derefter malet.

Det arabiske ord for mørtel er Tin, som egentlig betyder "ler." Det hebraiske sidh, bogstaveligt "at koge op," henviser til kogningen af det vand, hvormed kalken læskes, på grund af den varme, der udvikles under læskningsprocessen. I Dan 5,5 forekommer gir, dvs. "brændt i en ovn," hvilket kunne betyde enten kalk eller gips. I 3 Mos 14,42 forekommer Tuach, "at smøre."

James A. Patch

plas'-ter (marach): Bruges kun i Es 38,21 om påføringen af figenkagen på den byld, som Hizkija led af. I Papyrus Ebers bruges figner som ingrediens i et plaster (xxxv, lxxix, lxxxiii). Dioskorides anbefaler også figner sammen med andre stoffer som omslag ved nogle hudsygdomme.