Det indre menneske

in'-werd: Et paulinsk udtryk, næsten identisk med "hjertets skjulte menneske" (1 Pet 3,4). Den græske original, 5 ho eso (også esothen) anthropos (Rom 7,22), defineres leksikalsk som "det indre menneske," dvs. "sjæl," "samvittighed." Det er den immaterielle del af mennesket--sind, ånd--til forskel fra det "ydre menneske," som "går til grunde" (2 Kor 4,16 King James Version). Som sæde for åndelige påvirkninger er det den sfære, hvor Helligånden udfører sit fornyende og frelsende værk (Ef 3,16). Udtrykket "det indre menneske" kan ikke bruges som fuldstændigt udskifteligt med "det nye menneske," for det kan stadig være "fordærvet," underlagt "tomhed" og "fremmedgjort fra Guds liv." Kort sagt er det sind, sjæl, ånd--Guds billede i mennesket--menneskets højere natur, intellektuel, moralsk og åndelig.

Dwight M. Pratt