Tempelrøvere

(hierosuloi; King James Version "røvere af kirker," ApG 19,37): At forklare dette som "helligbrøderiske personer" er uforeneligt med modsætningen i Rom 2,22. I 5 Mos 7,25 fik jøderne befaling om fuldstændigt at tilintetgøre de afguder af guld og sølv, som var prydelser i hedningernes templer. Den synd, der irettesættes, er at gøre det til en kilde til vinding, som de, uden hensyn til dets værdi, skulle have ødelagt. "Vover du, som betragter blot berøringen af et afgudsbillede som en frygtelig besmittelse, at røve deres templer?" Der findes rigeligt med vidnesbyrd om, at denne forbrydelse ikke var usædvanlig. Når byskriveren i Efesos erklærer Paulus' ledsagere uskyldige i en sådan anklage, antyder hans ord, at det forhold, at de var jøder, gjorde dem udsatte for en sådan mistanke. Således gør Josefus sig også umage (Ant., IV, viii, 10) for at benægte, at jøder nogensinde begik forbrydelsen.

H. E. Jacobs