Tjeneste
På engelsk: SERVICE
sur'-vis: Seks hebraiske, to aramæiske og fire græske ord gengives sådan.
1. I Det Gamle Testamente:
I Det Gamle Testamente er det ord, der oftest bruges for "tjeneste",
(1) `abhodhah, fra `abhadh, som er det almindelige ord og betyder "at arbejde" og dermed "at tjene", "at dyrke jorden", også "at gøre til træl". Substantivet betyder "trældom", "arbejde", "betjening", "tjeneste", "jorddyrkning", "arbejde", "brug". Ordet bruges om arbejde på markerne (2 Mos 1,14 m.fl.), arbejde i tabernaklet (2 Mos 27,19 m.fl.), helligdomstjeneste (4 Mos 7,9), tjeneste for Jahve (4 Mos 8,11), levitisk eller præstelig tjeneste (4 Mos 8,22), kongelig tjeneste (1 Krøn 26,30) osv. Der henvises til redskaber, trækar, kvæg, urter og sekel til tjenesten i Jahves hus.
(2) `Abhadh selv oversættes med "tjeneste" i 4 Mos 8,15; 4 Mos 18,23; Jer 22,13.
(3) Seradh betyder "syning", dvs. gennemboring med en nål; det forekommer kun 4 gange, og i hvert tilfælde oversættes det i Revised Version (British and American) i stedet for "service" med "fint forarbejdede klæder" (2 Mos 31,10; 2 Mos 35,19; 2 Mos 39,1; 2 Mos 39,41).
(4) Sharath betyder først og fremmest "at stå til tjeneste" som tjener eller tilbeder, og at bidrage til eller yde tjeneste, opvarte, og deraf tjeneste; det forekommer kun 3 gange (2 Mos 35,19; 2 Mos 39,1; 2 Mos 39,41 i King James Version) og gengives i American Standard Revised Version med "til tjeneste".
(5) Tsabha' findes 7 gange, bruges hver gang i samme sammenhæng og henviser til dem, der blev optalt til tjeneste i mødeteltet. Dets grundbetydning som rod sigter til tjeneste i krig, felttog, strabadser (4 Mos 4,30; 4 Mos 4,35; 4 Mos 4,39; 4 Mos 4,43; 4 Mos 8,24).
(6) Yadh betyder bogstaveligt en "åben hånd", som angiver retning, magt og dermed tjeneste som i 1 Krøn 6,31, hvor David indsætter nogle bestemte til at have ledelsen af musikken; i 1 Krøn 29,5 oversættes det i Revised Version (British and American) ikke med tjeneste, men med "sig selv".
(7) `Abhidhah betyder "forretning", "arbejde", "anliggender"; Ezra 6,18 er det eneste sted, hvor det findes.
(8) Polchan, fra en rod der betyder "at tilbede", "at gøre tjeneste for", og således i Ezra 7,19 kar, der gives til tjeneste.
2. I Det Nye Testamente:
Følgende er brugen i Det Nye Testamente:
(1) Diakonia, fra en rod der betyder "at løbe ærinder", og dermed opvartning, hjælp som tjener, tjeneste, understøttelse og derfor tjeneste; sammenlign det engelske ord "deacon"; Paulus: "for at jeg kunne tjene jer" (2 Kor 11,8); findes også i Rom 15,31 ("tjeneste") og Åb 2,19 ("tjeneste").
(2) Douleuo, bogstaveligt "at være slave", i trældom, tjeneste (Gal 4,8, "trældom"; Ef 6,7, "tjeneste"; 1 Tim 6,2, "tjene").
(3) Latreia, fra en rod der betyder "at yde religiøs hyldest", ringe tjeneste for Gud, og således tilbedelse (Joh 16,2, "tjeneste"; Rom 9,4, "tjeneste"; Rom 12,1, "åndelig tjeneste"; Hebr 9,1, "tjeneste"; 9,6, "tjenester").
(4) Leitourgia, fra roden "at udføre religiøse eller velgørende funktioner", tilbede, hjælpe, adlyde, tjene, og deraf en offentlig funktion, præstelig eller velgørende (liturgi) (2 Kor 9,12, "tjeneste"; også i Fil 2,17; Fil 2,30).
Se SERVANT.
William Edward Raffety
Kilde: International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst.