Kyst

shor:

(1) choph, altid om Middelhavet, forskelligt oversat med »havn«, »strand«, »kyst«, »havkyst«, »kystland«, »havets kyst« (1 Mos 49,13; 5 Mos 1,7; Jos 9,1; Dom 5,17; Jer 47,7; Ez 25,16).

(2) saphah, bogstaveligt »læbe«; jf. arabisk shafat, »læbe«; om sandet på havkysten, et billede på en stor mængde (1 Mos 22,17; 2 Mos 14,30; Jos 11,4; Dom 7,12; 1 Sam 13,5; 1 Kong 4,29); kysten ved Det Røde Hav eller `Aqabah-bugten ved Esjon-Geber (1 Kong 9,26; 2 Krøn 8,17); Nilenflodens bred (1 Mos 41,3; 1 Mos 41,17); kanten (KJV »brink«) af Arnons dal (5 Mos 2,36).

(3) qatseh, bogstaveligt »ende«, »yderpunkt«, den yderste del (KJV »shore«) af Salthavet (Jos 15,2); qetsh ha-'arets, »jordens ende« (Sl 46,9); jf. arabisk 'aqaci-l-'ard, »jordens yderste egne«.

(4) cheilos, bogstaveligt »læbe«, »som sandet, der er ved havkysten« (Hebr 11,12).

(5) aigialos, stranden (KJV »shore«) ved Galilæas Sø (Matt 13,2; Matt 13,48; Joh 21,4); om Middelhavet (ApG 21,5; ApG 27,39; ApG 27,40).

(6) asson parelegonto ten Kreten, usikker læsemåde, »sejlede langs Kreta, tæt inde ved kysten« (KJV »sailed along by Crete«) (ApG 27,13).

Se KYST; HAVN; SAND.

Alfred Ely Day