Besværgelse

en-chant'-ment:

De okkulte kunster, enten formodet eller foregivet overnaturlige, var fælles for alle orientalske folkeslag. De omfattede besværgelse, trolddom, heksekunst, spådom, varselstydning, åndemaneri, sandsigelse i utallige former og alle slags magiske kunster. Ni varianter nævnes i et enkelt afsnit i Mosebøgerne (5 Mos 18,10; 5 Mos 18,11); andre varianter i mange afsnit både i Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente, fx 3 Mos 19,26; 3 Mos 19,31; Es 2,6; Es 57,3; Jer 27,9; Mika 5,12; ApG 8,9; ApG 8,11; ApG 13,6; ApG 13,8; Gal 5,20; Åb 9,21.

Udbredelsen af de magiske kunster (forbudt under jødedommen og kristendommen) kan man indirekte se af, at Skrifterne alene omtaler, at de blev praktiseret i Kaldæa (Dan 5,11), Babylon (Ez 21,21), Assyrien (2 Kong 17,17), Egypten (2 Mos 7,11), Kanaan (3 Mos 18,3; 3 Mos 18,11; 3 Mos 19,26; 3 Mos 19,31), Asien (Efesos, ApG 19,13; ApG 19,19), Grækenland (ApG 16,16) og også Arabien, som udtrykket “skikke fra Østen” osv. (Es 2,6) viser. Disse hemmelige kunster blev forbudt ved Moses’ love (5 Mos 18,9-12), eftersom de udgjorde en særlig fristelse for Israel til at falde fra. De var en stadig tilskyndelse til afgudsdyrkelse, formørkede sindet med overtro, havde tendens til og var nært forbundet med bedrag (Matt 24,24). Udtrykket “besværgelse” findes kun i Det Gamle Testamente, og dets hebraiske originalord viser dets forskellige former.

(1) laTim og lehaTim, “at indhylle,” “tilsløre,” “dække,” deraf “skjult,” “hemmelig.” Det var dette skjulte element, der satte Egyptens troldmænd i stand til at narre Faraos godtroenhed ved at efterligne eller genskabe Moses’ og Arons mirakler; “De .... gjorde på samme måde med deres besværgelser” (2 Mos 7,11; 2 Mos 7,22). Deres manglende evne til at udføre et ægte mirakel vises af 2 Mos 8,18.

(2) nachash, “at hvæse,” “hviske,” med henvisning til troldmændenes mumlen i deres trylleformularer. Brugt som afledt substantiv betyder dette hebraiske ord “en slange.” Det indebærer tanken om snuhed og list. Selvom det bruges i den bredere betydning af varselstydning eller forudsigelse, er dets grundbetydning spådomskunst ved hjælp af slanger. Det var den form for besværgelse, Bileam søgte (4 Mos 24,1). Dens magtesløshed over for Guds folk vises af 4 Mos 23,23 randnote. Salmanassar påtvang israelitterne, som han førte i fangenskab til Assyrien, denne forbudte kunst (2 Kong 17,17). Det var også en af de hedenske skikke, der blev indført under frafaldet under Akab, og som Elias protesterede imod (sammenlign 1 Kong 21,20).

(3) lachash, “at hviske,” “mumle,” et onomatopoietisk ord, ligesom det foregående, som efterligning af slangers hvæsen. Det bruges om den anstødelige praksis med slangetæmning, der omtales i Præd 10,11, og, som Delitzsch siger på det anførte sted, “betegner hvisken af besværgelsesformularer.” Se også Es 3,3, “kyndig besværger”; Jer 8,17, “slanger, basilisker (Revised Version (British and American) ‘adders’) .... som ikke lader sig besværge”; Sl 58,4; Sl 58,5, “besværgeres stemme (Revised Version, randnote ‘besværgere’), selv når de besværger nok så klogt.” Ophiomancy, kunsten at besværge slanger, praktiseres stadig i Østen.

(4) chebher, “trylleformular,” fra chabhar, “at binde,” deraf “at binde med trylleformularer,” “forhekse,” “besværge,” beskrivende for en art magi, der blev praktiseret ved at binde knuder. At denne metode til bedrag, fx brugen af den magiske knude til eksorcisme og andre formål, var almindelig, fremgår af Østens monumenter. Den moralske skade og unyttighed ved denne og andre former for besværgelse vises klart i Es 47,9; Es 47,12. Dette ord bruges også om besværgelse af slanger (5 Mos 18,11; Sl 58,5).

(5) `anan, “at dække,” “at formørke,” deraf “at bruge skjulte kunster.” Denne form for spådomskunst var især forbundet med afgudsdyrkelse (så Gesenius, Hebrew Lexicon). Delitzsch betvivler dog i en note til dette ord (Es 2,6) betydningen “skjule” og mener, at det snarere betyder “at indsamle varsler fra skyerne.” Han oversætter det “skytolkende” (Mika 5,12). Dette synspunkt har ikke bred tilslutning. Gengivet “besværgere” (Jer 27,9, Revised Version (British and American) “sandsigere”; sådan også i Es 2,6). Ofte oversat i Revised Version (British and American) “øve varselstydning,” som i 3 Mos 19,26; 5 Mos 18,10; 5 Mos 18,14; 2 Kong 21,6; 2 Krøn 33,6; en form for magisk kunst, der i mange henseender svarer til den græske mantis, som fremsagde orakler i en tilstand af guddommelig henrykkelse. Septuaginta kledonizomai, dvs. varselstydning ved læsning eller antagelse af et tegn eller varsel. En beslægtet form for besværgelse nævnes i Det Nye Testamente (2 Tim 3,13; græsk goetes, “besværgere,” “gøglere,” hvor originalen viser, at trylleformularerne blev fremsagt med en slags hylen; gengivet “forførere” i KJV, “bedragere” i Revised Version (British and American); sammenlign Åb 19,20). Det Nye Testamente nævner navnene på flere troldmænd, som tilhørte denne klasse af bevidste bedragere: Simon Magus (ApG 8,9); Bar-Jesus og Elymas (ApG 13,6; ApG 13,8); slavepigen med Pythons ånd (“spådomsånd,” ApG 16,16); “omvandrende (Revised Version (British and American) ‘strejfende’) jøder, eksorcister” (ApG 19,13; sammenlign Luk 11,19); også troldmændene på Moses’ tid, kaldet Jannes og Jambres (2 Tim 3,8).

Alle disse former for besværgelse gjorde krav på, gennem overnaturlig indsigt eller hjælp, at have adgang til gudernes vilje og åndeverdenens hemmeligheder. Ved at vende tro og forventning bort fra den levende Gud ramte de den sande religions hjerte med et dødeligt slag. Fra besværgerne i det gamle Orient til nutidens medicinmænd udøver alle repræsentanter for den "sorte kunst" et grusomt tyranni over de formørkede mennesker, og skarer af uskyldige ofre går til grunde på legeme og sjæl under deres snedige bedrag. I ingen henseende ses den hebraiske og kristne tros ophøjede natur klarere end i deres kraft til at frigøre menneskets sind og ånd fra det mentale og moralske mørke, overtroen og frygten samt den formørkende virkning af disse okkulte og dødbringende lærdomme.

For mere detaljeret studie, se spådomskunst; astrologi.

Dwight M. Pratt