Fare

dan'-jer: Fare udtrykker ikke en realitet, men en mulighed. I Matt 5,21 f og også KJV Mark 3,29 (RV "men er skyldig i en evig synd") henviser udtrykket "fare" til en sikkerhed, idet den fare, der tales om, i det ene tilfælde er dom, som man påfører sig selv, og i det andet er begåelse af en utilgivelig synd. Begge er nødvendige følger af en mands handlinger. Grunden til at oversætte det græske (enochos, bogstaveligt "at holdes i noget, så man ikke kan slippe væk") med "er i fare" i stedet for "skyldig" eller "underlagt", kan skyldes oversætterens opfattelse af disse steder som en advarsel mod sådan en handling snarere end som en erklæring af den dom, der er forkyndt over enhver mand, der begår synden.

A. L. Breslich