Føniks

fe'-niks (Phoinix; KJV Phenice): En havn på Kreta (ApG 27,12). Det alexandrinske kornskib, som førte Paulus og forfatteren til Apostlenes Gerninger, blev, efter at det havde forladt Myra i Lykien, hindret af modvind i at holde en lige kurs mod Italien og sejlede i læ af Kreta ud for forbjergget Salmone (kata Salmonen). Skibet kunne derefter arbejde sig frem langs Kretas sydkyst til en havn kaldet Gode Havne (Kaloi Limenes), nær en by, Lasea (Lasaia). Derfra besluttede man, på trods af Paulus' råd om at overvintre i Gode Havne, at sejle til Føniks (eis Phoinika, limena tes Kretes) bleponta kata liba kai kata choron, en beskrivelse som er blevet oversat på to måder:

(1) “vendt mod sydvestenvinden og mod nordvestenvinden, dvs. vendt mod sydvest og nordvest”;

(2) “vendt ned ad sydvestenvinden og ned ad nordvestenvinden, dvs. vendt mod nordøst og sydøst.” På vejen dertil blev de ramt af en vind fra nordøst, kaldet Euraquilo, og drev foran den i læ af en ø, kaldet Cauda eller Clauda (Kauda (Codex Sinaiticus (korrigeret) og Codex Vaticanus og den gamle latinske tekst) eller Klauda (Codex Sinaiticus og Codex Alexandrinus osv.)) i ApG 27,7-17. Det vil være hensigtsmæssigt at behandle disse steder samlet. Den følgende fremstilling bygger på Smiths udførlige studie i hans Voyage and Shipwreck of Paul, som alle senere forfattere har fulgt.

Da skibet forlod Myra, var det tydeligvis på vej mod Italien (Puteoli eller Ostia) ad den korteste rute, rundt om Kap Malea, men ud for Knidos mødte det en nordvestenvind og måtte sejle for at søge ly i læ af Kreta. Salmone, nu kaldet Kap Sidero, var det forbjerg, som danner øens nordøstlige hjørne. Derfra langs Kretas sydkyst, så langt som Kap Matala, er et sejlskib beskyttet af bjergene mod nordvestenvindens voldsomhed; vest for Kap Matala, hvor kysten drejer mod nordvest, findes der ikke et sådant ly. Gode Havne må derfor søges øst for Kap Matala, og der findes en havn, 6 miles (ca. 9,7 km) øst for Kap Matala, som af øens moderne græske indbyggere kaldes Gode Havne. Der er ingen tvivl om, at dette er den havn, hvor det alexandrinske skib søgte ly. Den er kun beskyttet mod nord- og nordvestenvinde.

Ruinerne af en by, som er blevet identificeret med Lasea, er fundet 5 miles (ca. 8 km) øst for Gode Havne og 12 miles (ca. 19 km) syd for den vigtige by Gortyna. Det er blevet foreslået, at Paulus' ønske om at overvintre i Gode Havne (ApG 27,10) kan have skyldtes dens nærhed til Gortyna og den mulighed, som sidstnævnte by gav for missionsarbejde. Der var mange jøder i Gortyna.

Se KRETA.

Fra Gode Havne besluttede man, imod Paulus' råd, at sejle til Føniks for at tilbringe vinteren dér. Mens skibet var på vej dertil, blev det ramt af en voldsom nordøstenvind fra bjergene, kaldet Euraquilo, og ført i læ af en lille ø kaldet Cauda eller Clauda. Da dette skete, var skibet åbenbart ved at krydse Messariah-bugten, og fra dette punkt må en nordøstenvind have ført det i læ af en ø, som nu kaldes Gaudho på græsk og Gozzo på italiensk, beliggende omkring 23 miles (ca. 37 km) sydvest for midten af Messariah-bugten. Øens moderne navn viser, at Cauda (Caudas i Notitiae Episcopatuum), og ikke Clauda, er den sande gamle form.

Forfatteren til Apostlenes Gerninger så aldrig Føniks, som må have været en god havn, eftersom de søkyndige besluttede at overvintre dér (ApG 27,11). Nu er den eneste sikre havn på Kretas sydkyst, hvor et skib stort nok til at føre en ladning korn og 268 sjæle kunne fortøje, havnen ved Loutro, en landsby på Kretas sydkyst, direkte nord for Cauda. Alle de gamle autoriteter er enige om at placere Føniks i dette nabolag. Havnen ved Loutro giver læ for alle vinde, og dens identifikation med Føniks synes sikker. Men der opstår en alvorlig vanskelighed ved denne opfattelse. Ordene, der beskriver havnen i Føniks, betyder sædvanligvis “vendt mod sydvest og nordvest,” men havnen ved Loutro vender mod øst. Dette fik biskop Wordsworth til at identificere Føniks med en åben red på den vestlige side af det næs, som Loutro ligger på. Men denne red er ikke et egnet sted at overvintre, og det er bedre enten at forstå ordene som, på sømandssprog, “vendt ned ad sydvest- og nordvestenvindene”--en beskrivelse, som passer nøjagtigt på havnen ved Loutro--eller at antage, at referenten af den drøftelse, der omtales i ApG 27,10-12, eller forfatteren til Apostlenes Gerninger begik en fejl, da han beskrev et sted, han aldrig havde set. En indskrift fra Trajans regeringstid, fundet ved Loutro, viser, at egyptiske kornskibe plejede at ligge dér vinteren over.

W. M. Calder