Fodstykke

sok'-et ('edhen): Eftersom tabernaklet i ørkenen var opført som en flytbar bygning uden permanent fundament, blev dets stabilitet opnået ved brug af "fodstykker", hvori de søjler og brædder, som dannede dets vægge, blev sænket ned. Ordet bruges derfor udelukkende i forbindelse med tabernaklet, bortset fra et poetisk sted (Højs 5,15), hvor den elskedes ben sammenlignes med "marmorsøjler sat på fodstykker af fint guld." I alt hvilede tabernaklet med dets forgård på 165 baser eller fodstykker, fordelt således:

(1) fodstykker af sølv, hver af en talents vægt (cirka 95 pund) (2 Mos 38,27), nemlig 96 til at bære tabernaklets 48 brædder (2 Mos 26,19); 4 til søjlerne, der bar forhænget (2 Mos 26,32) = 100;

(2) fodstykker af bronze, vægt ikke angivet, nemlig 50 til at bære de 50 stolper, som forhængene til tabernaklet mod nord, syd og vest blev hængt på (2 Mos 27,10), 10 til at bære 10 søjler mod øst (2 Mos 27,13), og 5 til at bære de 5 søjler, der holdt skærmen ved tabernaklets indgang oppe (2 Mos 26,27) = 65. Når stedet til tabernaklet var valgt og jævnet, ville disse fodstykker blive "lagt" på det (2 Mos 40,18), og bræddernes tappe, eller søjlens fremspringende base, indsat i huller, der var lavet til formålet.

W. Shaw Caldecott