Sene

sin'-u (gidh (Job 10,11, osv.)): Kroppens sener og senebånd kaldes gennemgående sådan (7 gange). "Derfor spiser Israels børn ikke hoftesenen, som ligger over hofteskålen, den dag i dag, fordi han rørte ved Jakobs hofteskål ved hoftesenen" (1 Mos 32,32). I den poetiske beskrivelse af Behemot (flodhesten) siges der: "Han bevæger sin hale som et cedertræ; senerne i hans lår er flettet sammen" (Job 40,17). Profeten Ezekiel så i sit syn (37,6.8), at de tørre knogler blev samlet, at de blev dækket med sener, kød og hud, og at de blev gjort levende ved Herrens ånd. I billedsprog sammenlignes den genstridiges nakke med en "jernsene" (Es 48,4). KJV's "mine sener får ingen hvile" (we`oreqay lo' yishkabhun, Job 30,17) er i Revised Version (British and American) blevet rettet til "de smerter, der gnaver i mig, får ingen hvile," men den tidligere gengivelse er bevaret i randnoten.

H. L. E. Luering