Slør (1)

val: Følgende ord oversættes sådan i engelske bibeloversættelser (undertiden i King James Version som vail):

(1) miTpachath, Ruth 3,15 King James Version, Revised Version (British and American) "kappe". Da materialet var stærkt nok til at tjene som en sæk for en stor mængde korn, har Revised Version (British and American) bestemt ret; jf. Es 3,22.

(2) macweh, 2 Mos 34,33-35. Paulus bruger i sit citat af stedet i 2 Kor 3,13-16 kalumma, i overensstemmelse med Septuaginta. Det dække, Moses bar for at skjule den mirakuløse glans på sit ansigt, skønt han ifølge den massoretiske tekst synes kun at have båret det privat.

(3) macckhah, Es 25,7; i 28,20 oversat "dække". Brugen i 25,7 er billedlig, og "slørets" form er uden betydning.

(4) tsammah, Revised Version (British and American) Højs 4,1; Højs 4,3 (randnote "lokker" (af hår)); 6,7; Es 47,2, King James Version "lokker". Ordets betydning er usikker, og King James Version kan meget vel have ret. Hvis Revised Versions oversættelse imidlertid er korrekt, menes der et let, prydende slør.

(5) tsa`iph, 1 Mos 24,65; 1 Mos 38,14; 1 Mos 38,19. Der menes et stort svøb, som til tider også blev brugt til at dække ansigtet. I 24,65 rettede Rebekka sig efter den skik, som krævede, at brude var tilslørede (se MARRIAGE). I Første Mosebog 38 var ét motiv for Tamars brug af sløret bestemt at undgå genkendelse, men det synes klart af passagen, at slør blev brugt af kurtisaner. Hvorfor vides ikke, måske dels for at skjule deres identitet, måske dels som en parodi på bryllupsskikken.

(6) redhidh, Højs 5,7 (Revised Version (British and American) "kappe", randnote "slør"); Es 3,23. Der menes bestemt en let kappe. I Højs 5,7 rives den af pigen, da vægterne forsøger at holde hende tilbage.

(7) parakalumma, Salomos Visdom 17,3 King James Version, Revised Version (British and American) "forhæng".

(8) Verbet katakalupto, 1 Kor 11,6 f, med akatakalupto, "tage sløret af" i 11,5; King James Version har "dække" og "afdække"; kalupto, 2 Kor 4,3 (to gange), anakalupto, 2 Kor 3,18; King James Version "skjult" og "åben".

Man vil se, at der kun i (2) ovenfor er en egentlig henvisning til det, man i moderne tid ville kalde et "slør". For en mulig yderligere henvisning se MUFFLER.

Brugen af ansigtsslør som en fast del af påklædningen var ukendt for de hebraiske kvinder, og hvis "slør" skal forstås i Højs 4,1 osv., blev det kun båret som pynt. Den moderne orientalske skik med tilsløring skyldes muhammedansk indflydelse og er ikke blevet almindeligt antaget af jødinder i Orienten. På nytestamentlig tid bar anstændige kvinder imidlertid, både blandt grækere og romere, slør offentligt (Plutarch Quaest. Rom. xiv), og at vise sig uden det var en dristig provokation (eller værre); Tarsus, Paulus' hjemby, var særligt kendt for strenghed i denne henseende (Dio af Prusa, Tarsica prior, § 48). Derfor Paulus' harmdirrende anvisninger i 1 Kor 11,2-16, som har deres grundlag i tidens sociale sømmelighedsregler. Disse anvisningers betydning for den tvungne brug af hat blandt moderne kvinder ved offentlig gudstjeneste synes dog at være meget fjern.

Om forhænget i Tabernaklet og Templet, se næste artikel.

Burton Scott Easton

(1) (parokheth; katapetasma; KJV vail): I Anden Mosebog, Tredje Mosebog og Fjerde Mosebog nævnes det forhæng, der hang mellem tabernaklets to hellige rum, 23 gange (2 Mos 26,31 osv.). Flere steder kaldes det "skærmens forhæng", og det skelnes fra "skærmen for døren til tabernaklet" (2 Mos 35,12; 2 Mos 35,15; 2 Mos 39,34; 2 Mos 39,38). Med det sidste menes det tæppe, der hang uden for det hellige, dvs. ved indgangen til tabernaklet. 2 Mos 26,31 oplyser os om, at forhænget var lavet af fint tvundet linned, og at dets farver var blåt, purpur og skarlagen. Det var broderet med keruber. Hver gang tabernaklet blev flyttet, blev forhænget brugt til at indhylle vidnesbyrdets ark (4 Mos 4,5). På grund af dets nærhed til denne centrale genstand i det hebraiske ceremonielle system kaldes forhænget "vidnesbyrdets forhæng" (3 Mos 24,3), "forhænget, som er foran vidnesbyrdet" (2 Mos 27,21) osv. I Salomos tempel nævnes forhænget kun én gang (2 Krøn 3,14). Det var beskyttet af døre af oliventræ (1 Kong 6,31). I det senere tempel hentydes der til det i 1 Makk 1,22. Dets tilstedeværelse i Herodes' tempel bevidnes af udsagnet hos hver af synoptikerne om, at ved Kristi død blev templets forhæng flænget fra øverst til nederst, eller midt igennem (Matt 27,51; Mark 15,38; Luk 23,45; jf. i Mishna, Mid. ii. 1; iv.7). Denne kendsgerning er grundlaget for den dybe sandhed, som Hebræerbrevets forfatter udtrykker: at Jesus ved sin offerdød åbnede en vej for alle troende ind i det allerhelligste "gennem forhænget, det vil sige hans kød" (Hebr 10,20). Se TABERNAKEL; TEMPEL.

(2) Se den foregående artikel og DRAGT, V.

W. Shaw Caldecott