Spring

jum'-ping.

Se lege.

Junias; Junia

joo'-ni-as or joo'-ni-a (Iounias, Iounia): En person, som sammen med Andronikus modtager hilsener fra Paulus ved afslutningen af hans brev til romerne (Rom 16,7). Navnet kan være maskulint, Junias, en sammentrækning af Junianus, eller feminint, Junia; det er Iounian, akkusativformen, der er angivet. Efter al sandsynlighed er det maskulint, Junias. Paulus beskriver de to som

(1) "mine slægtninge,"

(2) "mine medfanger,"

(3) "som er ansete blandt apostlene," og

(4) "som også har været i Kristus før mig."

(1) De var jøder. Paulus kalder jøderne "mine brødre," "mine slægtninge efter kødet" (Rom 9,3). Fordi Priska og Akvila, en jøde og en jødinde, ikke betegnes som slægtninge, antager Conybeare og Howson, at "tilnavnet betegner, at de nævnte personer var af Benjamins stamme."

(2) De havde været Paulus' ledsagere i et fængselsophold, som ikke er omtalt andetsteds. Udtrykket betegner mere end den kendsgerning, at de ligesom Paulus havde lidt fængsel for Kristi skyld.

(3) Dette kan betyde

(a) at de var velkendte i den apostolske kreds (sådan Gifford og Weiss), eller

(b) fremtrædende som apostle. Det sidste er sandsynligvis korrekt, idet "apostel" bruges i en bred betydning (sammenlign 1 Kor 15,7).

Den profetiske tjeneste i den tidlige kirke bestod af apostle, profeter og lærere (1 Kor 12,28; Ef 4,11), idet apostlene var missionærer i moderne forstand (se Lindsay, Church and Ministry, kapitel iii). Nogle apostle var missionærer udsendt af bestemte menigheder (ApG 13,2; ApG 13,3; 2 Kor 8,23; Fil 2,25).

(4) De hørte til de første omvendte, "tidlige disciple" ligesom Mnason fra Cypern (ApG 21,16).

S. F. Hunter